Biografi for: Thorvald Brabrand

FT 1845 er han 13 år og bor med forældrene på Torvet i Maribo.

Landvæsenselev på Ålholm Avlsgård sidst i 40'erne (se Gustav Wied:"Bedstemoders manuskript"- Det nordiske Forlag, Bogforlaget Ernst Bojesen, København 1897, side 132-137. Landmand, avlsforvalter på "Christianssæde", hvor han lærte sin senere kone at kende i 1856. Han ville gerne have haft en gård selv, men pengene rakte ikke til det. Hun var lærerinde for forpagteren samme sted. Se Franz Sodemann notat herom af 6.4.1973. Efter giftermålet bosatte parret sig i Rødby, hvor de havde en lille forretning med papir, galanterivarer og tobak. Han vandt borgerskab i Rødby i 1866. Rødby skifteprotokol 1860-75, fol 269: "Aar 1870, den 24. januar anmeldte kbm. Nathan her i byen, at kbm. Thorvald Brabrand sst igaar er afgaaet ved døden, efterladende sig enke Elise Brabrand, f. Voltelen og med hende avlede børn, 1)Nanna Brabrand 2)udøbt (=Thora) - Enken vil ansøge om at sidde i uskiftet bo". Sst. fol 273: Enken foreviser 22. marts 1870 for skifteretten tilladelse til at sidde i uskiftet bo.