Biografi for: Frants Kristian Henrik Sodemann

Student 1851 Nyk.F., Efter at have taget Filologicum var han nogen tid huslærer hos pastor Peter Barfod i Førslev. Det Brev findes endu, hvori Theophil Barfod (senere gift emd stiftsprovst Møllers datter "tante Stine", Ærbødigsts bedsteforældre) skriver til sin broder i Førslev og anbefaler ham den unge kandidat Sodemann til huslærer. Han kom dertil, og tante Inger, der den Gang var 12-13 Aar, sad med Næsen flad mod Ruden for at se den nye Lærer og udbrød, da hun saa ham: Uh, hvor er han grim". Præstefolkene syntes overordentlig godt om den unge kandidat og han om dem, og da tante Inger blev 14 Aar, blev de enige om, at han skulde være deres Svigersøn. Tante Inger havde hele Livet en vældig Respekt for sin Mand. Over for andre var hun undertiden noget krasbørstig, så folk, der ikke kendte Forholdene, tænkte "den stakkels Provst, han er vist dygtig under Tøflen". I virkeligheden var onkel fuldstændig enehersker i sit Hjem.

Frants blev cand. theol. 20. Jan.1859. Adj.min. i Store og Lille Solt, S.f.Flensborg, Ordin. Flensborg 1859.
Valgt til sognepræst i Nykirke, Tønder provsti (sv for Tønder) 27. sep.1861, fordreven af de meget tysksindede beboere i Nykirke fastelavnssøndag 1864. Da han skulde forlade præstegården, bad han en af de mest tysksindede om at køre for sig og da Beboerne begyndte at kaste Sten efter Vognen og råbe "du dänischer Hund", bøjede han sig frem og konverserede ivrigt sin Kusk, så måtte de holde op at kaste Sten, da de var bange for at ramme deres gode Ven!
De tyske sejerherrer krævede, at præsterne i tabte områder skulle prædike på tysk, hvilket Frants ikke ville. Han forsøgte på egne og kollegers vegne at overbevise myndighederne om, at de ikke ville aflægge ed til magthaverne. Det har Frants beskrevet i et brev af 7.febr. 1967 i Emmelev. Dette brev findes i ringbind "III Sodemann Familiebreve" afsnit 10.

Han blev straks kaldet til sognepræst i Emmerlev (nv for T.), Møgeltønder provsti 1864, men da Freden var blevet sluttet, beordrede Tyskerne en Takkegudtjeneste afholdt i Kirkerne for Freden. Da Onkel Frants kom i Kirken om Morgenen, sagde Læreren til ham, at Folk var blevet enige om, ikke at gaa i Kirke, de vilde ikke takke for den ulykkelige Fredsslutning, der havde bragt dem til Tyskland. Onkel vilde imidlertid ikke prædike alene for de tyske Gendarmer og sendte Stafet rundt paa Gaardene, at Folk skulde komme, og der mødte da også en Del, men de satte sig nederst i Kirken parat til at stikke af, når onkel begyndte at takke. Onkel holdt imidlertid en saadan Prædiken, at ingen tænkte på at forlade Kirken, og skønt Gendarmerne skar Tænder, kunde de intet gøre ham. Prædiken er optaget i "Kirkehistoriske Samlinger".
Tyskerne forlangte, at Præsterne skulle aflægge Ed til den tyske Kejser, det vilde Frants ikke og blev afsat 20.Maj1867. Privatiserende i Emmerlev, sognepræst i Hjortlund-Kalslund (n.f. Ribe) 20.jan.1870.
Sognepræst i Klemensker, Bornholm 2.dec.1875, provst f.Bornholm 28.feb.1882. Ridder af D. og Dbm. 19.maj 1890
FT 1890 er Frederik Carl Leonard S. på besøg.
Han blev hyldet flere gange;
1. Præster i Bornholms provsti i anledning af Frants' 40 års præstejubilæum
2. Menighedens lykønskning i anledning af hans 25 års jubilæum som provst og præst i Klemensker sogn
3. Meninghedsrepræsentanter i Klemensker sogn ved hans fratræden i juli 1904 med personlige underskrifter
4. Bornholmske lærere og lærerinders tak ved hans fratræden i juli (juni) 1904
Disse dokumenter er overgivet Bronholms Lokalhistoriske Arkiv 1/12 2008.

Entledigt 1904. Boede herefter i Eberths Villaby på Amager, Skipper Clements Allé 13, 1.sal,. der var samlingssted for familien.
FT 1906 bor Anna "Overgaden" - Anna Cathinka Barfod Pedersen - hos dem som plejedatter.

Bornholms kirker. Kilde http://www.folkekirken.dk/arkiv/kbh/aarbog97/6.htm.
Titel: Nyt og større. Om kirkebyggeri på Bornholm i slutningen af forrige århundrede af H,C.Lorentzen, tidligere sognepræst i Rønne.
"Da pieteten forsvandt, Den nidkære præst.
Ja, hvorfor? Nationalmuseetes folk er tilbøjelige til at give Frants Sodemann i Klemensker hovedskylden. Han var nemlig hele Bornholms provst fra 1882 til 1904, d.v.s. netop i forandringernes periode. Sodemann var 60 år, da han blev provst, og uden tvivl en såre myndig mand af den højkirkelige type. I Danmarks Kirker VII om Bornholm benævnes han "den for kirkeraseringerne uhyggeligt virksomme provst" nedrivningen af Østermarie kirkes tårn som anledning "til at bygge en ny og større kirke, og kun den omstændighed, at der under nedbrydningen fremkom så mange ejendommelige træk ved den gamle bygning, bevirkede at nedbrydningen standsede på halvvejen" (Bornholm, Gyldendal 1969, s.139). Mads Bidstrup er mere modereret i sin dom:"Med rette kan Hovedårsagen ikke tillægges nogen. Kirkernes højeste styrelse kunde næppe handle anderledes .... Ingen påviste anden Fremgangsmaade. Nu bagefter er vi klogere og maa beklage, at vi ikke forstod bedre at bevare det, vi ejede" (Bornholmske Saml. 7, 1912 s.21). Fem nye kirker, et nyt kirketårn og 7-8 udvidelser og restaureringer opnåede provst Sodemann at få gennemført i sin godt 20-årige embedsperiode. Kun Bodils skønne kirke lykkedes det sagkundskaben at redde i sidste øjeblik, og så klokketårnet i Rutsker."
Vedr. Det barnløse ægteskab:
Det er kommet frem, at Inger på bryllupsnatten blev så forskræmt, at hun absolut nægtede at have noget med Frants at gøre. Den gode præst blev så fortørnet, så da hun senere i livet vågnede til kvinde og kunne tænke sig at få børn, nægtede han hende det. Drifter blev nedkæmpet med bibellæsning nætter og dage!

Vedr. Nykirke
Jens Mathias Lind Hjort er forfatter til "Et bidrag til fortællingen om den 2. slesvigske krig 1864"
"Her blev Pastor Sodemann skræmmet op om Natten af 7 Karle, bevænede med Pigstokke, som kom med forskjellige Forlangerer og Trudsler. Senere forlod Pastor Sodemann med sin Kone paa en farefuld og besværlig Maade Embedet og drog til Møgeltønder. Dagen efter fik han Brev fra en anseet Mand i Sognet om at vende tilbage og indlod sig i Forhandlinger med Collegiet, men mente dog ikke at finde en Stemning og Understøttelse, som var nødvendig for paa ny at kunne fungere. Flere af Sognet have udtalt deres Sorg for mig, at de skulle af med en saa dygtig Præst, Hvis Lige de neppe vilde faae. Sognet selv har nu indkaldt den gamle Pastor Jacobsen, en Mand, der har været to Gange apoplektisk, taler med en Stemme som et Barn, og som i aandelig Henseende maa anses for aldeles uqvalificeret til at beklæde et gejstligt Embede.
Degn Nissen i Nykirke og Skolelærer Petersen i Hesbøl have ført sig særdeles slet op, paa enhver Maade støttet Oprøret og agiteret mod Præsten."

Disse oplysninger er et supplement til beskrivelsen i biografiens 1.del.