Biografi for: Louise Dora Sodemann
En ugestid efter brylluppet skrev hun til onkel Frants S. på et brevkort "mein Mann ist ein Lump" , hvilket jo ikke var så smigrende for Hr. Wittig. De flyttede til Moskva, hvor de to døtre er født, men de førte et ret vagabonderende liv. Hun var flere gange i Danmark og skabte en del furore med sine håndfaste meninger. I perioder levede hun i Stockholm og i Holland, hvor familien hørte fra hende, når hun skrev efter penge! I et brev fra søsteren Dagmar levede hun i 1938 på adressen "Haan/Rhld, Hans Friedensheim, Deutschland, wo sie gute Pflege hat durch die Wohlfahrt".
Den ældste datter Vera blev gift og døde i Tyskland, hvor manden til tante Doras raseri lod hendes lig brænde. Tante Dora skrev et brevkort til onkel Adolph, hvori hun fortalte, at datteren var død og på "frevelhaftiger Weise" var blevet brændt i stedet for begravet. Det endte med: "skriv øjeblikkeligt til mig din stilling til ild eller jord", men såvidt Adolphs kone, tante Johanne, huskede, beholdt han sin mening hos sig selv.
Johanne skriver endvidere:
"Tante Dora besøgte os engang ( o.1915) i Farstrup, hun havde i forvejen skrevet, at hun længtes meget efter at nyde naturen hos os "gern in Gesellschaft mit Lämmern". Hun kom med et bjerg af kufferter, saa jeg troede, hun vilde blive hos os nogle Aar, men den gode danske Grød, der var Nationalret i Farstrup Præstegaard, gjorde vist sit til at fordrive hende, den kunde hun ikke tage. Det var i Sommerferien, hun var hos os, hun vilde benytte Lejligheden til at læse tysk med Henrik og Ellen, noget de absolut ikke var begejstrede for. Dig (Fritz) holdt hun Formaningstaler til paa tysk, naar du ikke sagde god Morgen, naar hun viste sig ved Middagstid: ein kleiner Knabe soll immer artig und höflich sein und guten Abend des Abends und guten Morgen des Morgens sagen. Du gloede fornærmet paa hende og forstod ikke et Muk, da du kun var 5-6 Aar gammel. Hun lavede straks et Værelse om til en Rodebutik, men med sig selv var hun uhyre renlig. Og jeg maatte i det uendelige hente Vand til hende, da hun stadig vaskede sig fra Hoved til Hæl, vi saa hende næsten ikke med tørt Haar. Forpagterens Pige kaldte hende "Tante Glatnak".
"Det var i begyndelsen af krigen (1914-18), hun var hos os, og da hun yndede at spadsere rundt i Omegnen og sætte sig paa de højere Punkter for at se sig om, troede beboerne i Farstrup, at hun var Spion. Jeg gad dog vidst, hvad hun skulde spionere efter i Farstrup. Hun var vist hos os 2-3- Uger og tilbragte ellers sit Liv i Stockholm eller Holland. Hun kom aldrig tiere, men skrev engang imellem om Penge, og det kunne din Fader aldrig sige nej til.