Biografi for: Anna Margrethe Elisabeth Bruhn

Oprindelsen til kaldenavnet "Aja" kendes ikke, men i Tyskland kendte man i "højere" kredse begrebet en Aja, der er en slags overbarnefrøken af adelig stand. Hun virkede fra ammeperioden til barnet var 6 år, hvorefter en Ajo (hankøn) overtog hvervet som opdrager.
Var en habil pianist og organist og spillede som ung i kirken. Fik stærkt nedsat hørelse, da hun var ca. 35 år. Efter at være blevet enke flytte hun fra den store lejlighed på Åboulevarden til en lille lejlighed på Slomansvej, hvor hun boede i 1½ år. Hun var et elskeligt og varmt menneske med udpræget humoristisk sans.