Biografi for: Holger Carl Klæbel

Klæbel slægtsbog IV.G.4.
FT 1885 er han 2 år og familien bor Sindshvilevej 1, 1.sal.
Emigreret første gang iflg. DDD Udvandrerdatabase: 22 år, kontrakt nr. 346200, født i Kbh, IDkode I0405K0205, stilling; købmand, bestemmelsessted: Quebec, Canada. Udrejst fra Kbh 5/7 1904. Han rejser videre fra Liverpool med "Lake Erie" 12/7 og ankommer til Quebec 22/7, Han er registreret på passagerlisten 1865-1922, side 6, nr. 14.(http://www.collectionscanada.gc.ca/databases/passenger/). Han oplyser, at han taler og læser engelsk, er single og merchant med destination Ottawa. Vi ved ikke hvornår, han er vendt tilbage til Danmark.
Iflg. Ellis Island register indrejst som udlænding i USA 13/9 1911 med "Hellig Olav". Han er 28 år, ugift og erhverv er "clerk", altså kontormand. Han oplyser til skibets immigration officer, at hans destination er "Brother in Law W. Lenskjold, 356 Bergen Str., Brooklyn". På samme skib er Holgers senere kone Amanda Josephine Caroline Rossing f. Larsen også passager med sin søn Hans Axel fra et tidligere ægteskab. Da bestemmelsesstedet er det samme, må det være aftalt på forhånd, men de er ikke gift på dette tidspunkt. Den omtalte Wilh. Lenskjold, som han angiver at være svoger, er ifølge Amanda hendes bror, der i 1903 fik tilladelse til at ændre sit efternavn til Lenskjold.
Holger er registreret i World War 1 draft registration cards, 1917-1918, se maskinskrevet gengivelse og den utydelige håndskrevne. Holger angiver sin "nearest relative" at være Amanda Klæbel, der bor på samme adresse som han selv.
I 1917 og 1918 blev omkring 24 millioner mænd i US registreret med et draft registration card, hvilket svarede til 98% af mænd under 46 år. Da USA's befolkning udgjorde 100 mill. individer, var det altså omkring 25% af befolkningen. Der var 3 udgaver af registreringskortene: Twelve-, Ten- og Twenty- question cards. Det er ikke sandsynligt, at Holger er blevet indkaldt til tjeneste i 1. verdenskrig.
Holger bor ved registreringen i Tottenville, Richmond, Staten Island, NY. Adressen er 179, Testra Ave.
Denne adresse er interessant, for d. 21.sep. 1930 anløber "United States" New York med en amerikansk statsborger Amanda Klabel f. i Danmark i 1885 og medbringer sin datter Margrethe Klabel f. i Tottenville 25. juni 1921. Holger blev gift med Amanda i 1914. Hun opgiver i 1930 sin adresse til 111 Weed Ave. i Tottenville, ikke den samme vej som Holger angiver i 1917/18, men er dog i samme by, så han/de kunne være flyttet?
Tilknytningen til DK har været stærk, for d. 3. okt. 1932 registerer vi, at Amanda datter Margrethe Klabel efter modernes død i Kbh. indrejser med "United States" til N.Y., bare 11 år gammel, men ifølge med en anden dansk familie, der står neden under i passagerlisten. Hendes adresse er fortsat 111 Weed Ave.
Holger adopted Hans Axel Pingel Rossing - later Klabel - the son of Amanda and her first husband Edvard Pingel Rossing.